Johannes Lebech

I diskussionen om folkeafstemning om reformtraktaten foreslog Det Radikale Venstre, at den kommende valgkamp skulle bruges til den diskussion. Nu er valgkampen her. Lad os så se at få gang i den og bede vælgerne give os et mandat til at vedtage den! Her er mit bidrag:
Reformtraktaten.Så lykkedes det! Det europæiske råd nåede til enighed om en ny reformtraktat.  Efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har Europa måttet leve med en tænkepause, men på grundlag af det kompromis, som Merkel fik strikket sammen allerede i foråret nåede rådet et resultat. Nu venter vi så kun på, at den bliver vedtaget i de enkelte medlemslande.Resultatet er ikke så godt som det oprindelige traktatforslag. Vi får igen en ændringstraktat med juridiske justeringer af den oprindelige tekst. Det gør den ikke lettere at overskue for almindelige borgere. Den klarhed der lå i, at traktaten blev sammenskrevet og samordnet til et nyt dokument betød, at den ville blive langt mere tilgængelig for Europas borgere - et vigtigt demokratisk fremskridt: På en del substantielle områder er der også sket reelle forringelser, således udsættes en reform af stemmesystemet, vigtigheden af den fri konkurrence nedtones. Polske og britiske borgere får undtagelser fra de grundlæggende rettigheder. Det danske retlige forbehold udvides og baner vejen for indførelse af et dansk forbehold over for fælles flygtninge og asylpolitik i Europa.Heldigvis er mange vigtige elementer bevaret i Reformtraktaten. Det er et vigtig fremskridt, at EU’s globale rolle styrkes. Med en fælles repræsentant for udenrigspolitik – navnet er mindre væsentligt – der kan koordinere Ministerrådet og Kommissionens eksterne politikker og dermed lægge økonomisk vægt bag de udenrigspolitiske erklæringer. Et EU der taler med en stemme er helt afgørende for arbejdet med at fremme fred og demokrati i verden omkring os.De værdier, det europæiske samarbejde bygger på slås fast med reformtraktaten. Det gælder bl.a. frihed, demokrati, ligestilling, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed og solidaritet. Traktaten indfører klogeligt ikke særlig kriterier for optagelse, men det understreges at nye( såvel som gamle) lande skal respektere og fremme dette værdigrundlag. EU er en åben og dynamisk organisation, og det er en del af dynamikken, at Europa ikke lukker sig om sig selv, men sender det signal til omverdenen, at det nuværende DEU ikke er en endelig størrelseReformerne af institutionerne er nødvendige på grund af udvidelserne. Når klubben udvides fra 15 til 27 – og måske flere medlemmer, må også spillereglerne justeres. En fast formand, der ikke samtidig har fuldtidsjob som statsminister i en af medlemsstaterne, kan koncentrere sig om opgaven og sikre, at der bliver fulgt op på beslutningerne i Det Europæiske Råd. Der indføres et dobbelt flertal i Ministerrådet, hvilket betyder, at en beslutning kræver et flertal både af antal lande og af den samlede europæiske befolkning. Det er en enkel og demokratisk ordning. Flertalsafgørelser skal bringe ny dynamik i samarbejdet, så enkelte lande ikke kan blokere for vigtige beslutninger. Endelig vil en slankere Kommission med færre kommissærer kunne fokusere indsatsen på de vigtigste områder. Med Reformtraktaten bliver EU klædt bedre på til at tackle Europas nye udfordringer: Det gælder bl.a. klimaændringer, grænseoverskridende sundhedstrusler, migration, terrorisme, menneskehandel og energiforsyninger. Endelig styrkes de demokratiske elementer på flere måder. Med Borgerinitiativet kan 1 mio. borgere europæiske borgere rejse en sag, som Kommissionen bliver forpligtet til at tage op. De nationale parlamenter får en større rolle og et større ansvar - både i forhold til kontrol med nærhedsprincippet og i forhold til kontrol med Europol. Samtidig skal de inddrages tidligere i beslutningerne. Det giver bedre mulighed for at påvirke resultatet. Endelig medfører reformtraktaten den vigtige ændring, at de folkevalgte i Europa-Parlamentet får mere indflydelse, idet Parlamentet bliver medlovgiver på næsten 50 nye områder, og bl.a. får mere indflydelse på landbrugspolitikken og budgettet. En indflydelse som forhåbentlig kan udnyttes i retning af flere reformer på landbrugspolitikken. Det er ganske vist ikke de tendenser, vi hidtil har set fra et flertal i Parlamentet, men jeg har store forventninger til det kommende sundhedstjek af landbrugspolitikken, der skal danne baggrund for en bredere debat af reformer for landbrugspolitikken.Hurtig godkendelse – væk med forbeholdene!Der er således for mig ikke nogen tvivl om, at Danmark skal godkende reformtraktaten hurtigst muligt, så vi kan komme videre med folkeafstemninger om de danske forbehold, så Danmark kan deltage i fuldt og helt det europæiske samarbejde.

Dette indlœg blev postet den 01.11.2007. klokken 2:03 og er kategoriseret under Ukategoriseret. Du kan følge med i svar via RSS 2.0 feedet. Du kan svare selv, eller trackbacke fra dit eget site.