Johannes Lebech

Uge 49  3.december til 8.decmeber

MEP – in spe

Det blev så min første arbejdsuge som Europaparlamentariker - uden at jeg er det.

Orlov er søgt og bevilget fra gymnasiet, og jeg flyver til Bruxelles for at deltage i gruppemøder som gæst og for at vænne mig til at arbejde med mine medarbejdere og akklimatisere mig til det hele.

Det første officielle møde i ALDE-gruppen blev positivt. Jeg var ventet og navneskilt var på plads. Jeg har den fordel, at jeg som vicepræsident i ELDR kender mange af medlemmerne. Det gælder såvel formanden Graham Watson som mange andre fra de forskellige lande og partier, som jeg har mødt på kongresser og councilmøder  i ELDR.

Tidligere på dagen havde Poul Nyrup inviteret mig til møde, hvor vi drøftede gamle dage, han har jo været min chef, men først og fremmeste talte vi om arbejdet i parlamentet og mulige samarbejdsmuligheder.  Det er mit indtryk, at der er et rigtig godt samarbejde på tværs af partigrupper i parlamentet. Det blev yderligere bekræftet tirsdag aften, hvor jeg var inviteret til den årlige julefrokost for alle de danske MEPer og deres medarbejdere.

Ugen har været præget af de mange praktiske forhold, der skal bringes på plads - og af det forhold, at jeg hele tiden er lidt bekymret for, at det hele ikke vil falde på plads i næste uge.

Onsdag aften havde den danske EUambassadør Grube indbudt til en af sine halvårlige arbejdsmiddage i residensen for MEPerne. Her blev vi briefet om det kommende topmøde. Det blev en meget udbytterig aften. Maden og beværtningen var udsøgt, men det samme var Grubes præcise udlægning af, hvad man kunne forvente af den kommende regeringskonference.

Torsdag i København til reception i EU-repræsentationen i  Gothersgade efter mange praktiske drøftelser på Christiansborg.

Fredag havde Europaudvalget  eksperthøring om Lissabontraktaten.  Deltagerne var  Professor Hartig Danielsen, lektor Marlene Wind, den hollandske ekspert Hannes Sevensen og det tyske parlamentsmedlem Elmar Brok.

Det var en meget givende høring, som netop understregede forskellen på Lissabontraktaten og Forfatningstraktaten. Lissabontraktaten skal ses i forlængelse af de andre traktater med bynavne som Maastricht, Amsterdam og Nice. Hvor vi i Danmark har svært ved at se betydningen af de symbolske elementer som navn, hymne, flag, etc. , så er det netop centralt i den vurdering som det hollandske statsråd, som Hannne Sevensen er medlem af, har givet. Hun understregede, at det forfatningskoncept, der lå i den Forfatningstraktat, der faldt ved den hollandske folkeafstemning manglede i denne. Og det havde statsrådet netop lagt til grund for sin anbefaling til den hollandske regering om ikke at sende den til folkeafstemning i modsætning til Forfatningstraktaten, som det samme organ anbefalede at sende til den folkeafstemning, som blev så fatalt for den.

Sammen med professors Danielsens understregning af, at der ikke er suverænitets afgivelse i Lissabontraktaten fik jeg yderligere bekræftet, at en folkeafstemning vil være mindre relevant.

Vi kan således gemme det instrument til at få afskaffet forbeholdene.

Ugen sluttede arbejdsmæssigt lørdag med et rigtigt godt møde i Udenrigspolitisk udvalg i Nyborg. Som altid et godt møde med gode politiske venner. Men også med en engageret politisk diskussion.

Tak til alle aktive!

Så blev det valgdag efter en kort og intens valgkamp.  Jeg har altid været i godt humør på valgdagen. Det er en festdag og den store valgdeltagelse viser ,at den danske befolkning bakker op om vort folkestyre.

På valgdagen er der grund til at sende en tak til alle - uanset partifarve- der har været aktive i valgkampen og dermed været med til at slutte om den demokratiske proces.

Det gælder selvfølgelig de knap 1000 politikere, der har kæmpet deres sag fra Anders Fogh til en kandidat fra Kristeligt Folkeparti stillet op i en kreds, der kun kan give valg, hvis KF får 20 mandater.

Og især en tak til organisationsfolk i alle partier, der har kravlet lygtepæle, delt pjecer og balloner ud, forsøgt at udtænke hel og halvsmarte gimmicks og skrevet på nettet.

Jeg sender selvfølgelig en særlig tak til de aktive radikale på Østerbro, der har støttet min valgkamp.

Jeg vil ønske alle en god valgdag.

Det Radikale Venstre er ikke et hængekøjeparti. Det betyder, at uanset valgresultatet og uanset hvilken regering, der får flertallet, vil partiet forsøge at få optimal indflydelse på lovgivningen.

Vi er heller ikke et parti, der ikke respekterer ethvert partis ret til at deltage i lovgivningen. Vi har således været med i adskillige forlig sammen med Dansk Folkeparti.

 Men når det gælder regeringsdannelse lige nu er udmeldingen klar. Vi peger på Helle Thorning som regeringsleder i en regering samme med Det Radikale Venstre. En sådan regering vil kunne genoprette det samarbejdende folkestyre efter de alt for mange år med VKO- flertallet. Vælger Naser Khader og Ny Alliance at blive lukket ind i dette højredrejede flertal af en blå bagdør, er der stor risiko for, at de blot bliver gidsler i en fortsættelse af den nuværende regerings politik. Partiet får således meget svært ved at holde det, som mange af deres vælgere forventer, nemlig at reducere Dansk Folkepartis katastrofale indflydelse på en lang række områder!

”Nydanskere skal helt med i samfundet” lyder det fra Venstres valgannoncer. Flot og godt budskab, der suppleres i brødteksten med en understregning af, at vi har brug for dem, og at vi skal tage godt imod dem!

Jamen det har vi i Det Radikale Venstre ment altid, men det er glædeligt, at statsministeren nu også mener det!

Med fare for at irritere min yndlingsvælger, der siger jeg ikke må kritisere modstanderne og tale om fortiden, må jeg lige gøre opmærksom på, at det er nye toner og en ny stil fra statsministeren.

I mange af de sidste års nytårstaler har Fogh altid taget udgangspunkt i alle de problemer, der var med indvandrere og kun i en bisætning sendt positive signaler.

Og en statsminister, der selv er særdeles historisk bevidst vil nok forstå, at jeg har svært ved helt at glemme valgannoncer fra 2001 med unge indvandrere foran en retsbygning med teksten ”Tid til forandring” – da var bunden nået for Venstre!

Glædeligt, at Venstre nu med nye vinde i verden og med udsigten til at kunne frigøre sig fra Dansk Folkeparti kan se, at nu er tiden til en anden forandring mod en reelt bedre integration med respekt for det enkelte menneske. Lad os glædes over det og fortrænge den lille nagende følelse over fortiden!

Villy Søvndal praler lidt med sine plejehjemsbesøg og kommer i søgelyset for det. Jamen man skal ikke prale og overdrive.

Naser bliver beskyldt for at få lave sort arbejde og for slet ikke at have oprettet den børnefond, han har sagt han ville oprette. Jeg kan måske godt forstå, at Naser kan føle, at nogen vil forsøge at begå karaktermord på ham. Omvendt må nogle af hans rådgivere ikke have fortalt ham, hvor påpasselig det er nødvendigt at være som toppolitiker.

Ingen bør få lavet sort arbejde og pynteprale offentligt. Men det er et særligt vilkår for politikere, at der ikke må snydes på vægten. Mediebilledet i Danmark i dag er så konkurrencepræget, at en historie om fusk hos en politiker altid vil nå forsiden - desværre ofte også når den er tynd eller har meget lidt hold i virkeligheden.

Hvad kan man lære af det? Ja den enkelte politiker, kandidat eller valgte må vide, at han er mere udsat end almindelige borgere. Det er på sin vis fair nok, der skal være tillid til en folkevalgt politiker. Han bliver derfor nødt til at være mere forsigtig, end det normalt kræves af en borger.

Omvendt må den konkurrenceprægede presse også sørge for at have hold i historierne. Ofte løber pressen med en halv vind for en god historie, og det kan næsten være umuligt at rette op på en dårlig presseomtale – også selvom den har meget lidt forbindelse til virkeligheden, og vel især hvis den ikke tager alle nuancerne med, som det f.eks. synes at være tilfældet i sagen om Nasers fond.

Det hele handler også om en valgkamp, der har svært ved at finde et politisk indhold i en tid, hvor personprofileringen på mange måder har en tendens til at overskygge de politiske budskaber.

 Og vi politikere har jo selv en del af skylden, for vi ved, at det er godt at blive omtalt for meget andet end vores politiske budskab. Det er jo derfor statsministeren tager løbesko på og løber rundt med børn fra et julemærkehjem og Naser besøger væresteder på Vesterbro. Vi ved, at omtale af politikere som mennesker er godt stof og kan give stemmer. En del af gamet er så, at hvis vi dummer os - så er pressen der altså også!

Irakkrigens lære.

Det har kun mening at inddrage Irakkrigen i valgkampen af en årsag. Vi skal sikre, at det ikke i fremtiden kan lade sig gøre at engagere Danmark i internationale aktioner uden et meget bredt flertal i Folketinget. Man kunne selvfølgelig bruge meget energi på at skælde ud over at et lille flertal uden FN-mandat valgte at lade Danmark støtte USA i krigen mod Saddam Hussein. Men det er jo fortid. Det er meget vigtigere at se frem. Man kunne i første omgang vedtage en Folketingsbeslutning, hvor Folketinget bandt sig til altid at have et flertal på mindst 2/3 bag en beslutning om et dansk militært engagement i udlandet. På lidt længere sigt bør det overvejes at indskrive en sådan regel i Grundloven, som det snart må lykkes at finde et flertal for at få revideret!

I diskussionen om folkeafstemning om reformtraktaten foreslog Det Radikale Venstre, at den kommende valgkamp skulle bruges til den diskussion. Nu er valgkampen her. Lad os så se at få gang i den og bede vælgerne give os et mandat til at vedtage den! Her er mit bidrag:
Reformtraktaten.Så lykkedes det! Det europæiske råd nåede til enighed om en ny reformtraktat.  Efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har Europa måttet leve med en tænkepause, men på grundlag af det kompromis, som Merkel fik strikket sammen allerede i foråret nåede rådet et resultat. Nu venter vi så kun på, at den bliver vedtaget i de enkelte medlemslande.Resultatet er ikke så godt som det oprindelige traktatforslag. Vi får igen en ændringstraktat med juridiske justeringer af den oprindelige tekst. Det gør den ikke lettere at overskue for almindelige borgere. Den klarhed der lå i, at traktaten blev sammenskrevet og samordnet til et nyt dokument betød, at den ville blive langt mere tilgængelig for Europas borgere - et vigtigt demokratisk fremskridt: På en del substantielle områder er der også sket reelle forringelser, således udsættes en reform af stemmesystemet, vigtigheden af den fri konkurrence nedtones. Polske og britiske borgere får undtagelser fra de grundlæggende rettigheder. Det danske retlige forbehold udvides og baner vejen for indførelse af et dansk forbehold over for fælles flygtninge og asylpolitik i Europa.Heldigvis er mange vigtige elementer bevaret i Reformtraktaten. Det er et vigtig fremskridt, at EU’s globale rolle styrkes. Med en fælles repræsentant for udenrigspolitik – navnet er mindre væsentligt – der kan koordinere Ministerrådet og Kommissionens eksterne politikker og dermed lægge økonomisk vægt bag de udenrigspolitiske erklæringer. Et EU der taler med en stemme er helt afgørende for arbejdet med at fremme fred og demokrati i verden omkring os.De værdier, det europæiske samarbejde bygger på slås fast med reformtraktaten. Det gælder bl.a. frihed, demokrati, ligestilling, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed og solidaritet. Traktaten indfører klogeligt ikke særlig kriterier for optagelse, men det understreges at nye( såvel som gamle) lande skal respektere og fremme dette værdigrundlag. EU er en åben og dynamisk organisation, og det er en del af dynamikken, at Europa ikke lukker sig om sig selv, men sender det signal til omverdenen, at det nuværende DEU ikke er en endelig størrelseReformerne af institutionerne er nødvendige på grund af udvidelserne. Når klubben udvides fra 15 til 27 – og måske flere medlemmer, må også spillereglerne justeres. En fast formand, der ikke samtidig har fuldtidsjob som statsminister i en af medlemsstaterne, kan koncentrere sig om opgaven og sikre, at der bliver fulgt op på beslutningerne i Det Europæiske Råd. Der indføres et dobbelt flertal i Ministerrådet, hvilket betyder, at en beslutning kræver et flertal både af antal lande og af den samlede europæiske befolkning. Det er en enkel og demokratisk ordning. Flertalsafgørelser skal bringe ny dynamik i samarbejdet, så enkelte lande ikke kan blokere for vigtige beslutninger. Endelig vil en slankere Kommission med færre kommissærer kunne fokusere indsatsen på de vigtigste områder. Med Reformtraktaten bliver EU klædt bedre på til at tackle Europas nye udfordringer: Det gælder bl.a. klimaændringer, grænseoverskridende sundhedstrusler, migration, terrorisme, menneskehandel og energiforsyninger. Endelig styrkes de demokratiske elementer på flere måder. Med Borgerinitiativet kan 1 mio. borgere europæiske borgere rejse en sag, som Kommissionen bliver forpligtet til at tage op. De nationale parlamenter får en større rolle og et større ansvar - både i forhold til kontrol med nærhedsprincippet og i forhold til kontrol med Europol. Samtidig skal de inddrages tidligere i beslutningerne. Det giver bedre mulighed for at påvirke resultatet. Endelig medfører reformtraktaten den vigtige ændring, at de folkevalgte i Europa-Parlamentet får mere indflydelse, idet Parlamentet bliver medlovgiver på næsten 50 nye områder, og bl.a. får mere indflydelse på landbrugspolitikken og budgettet. En indflydelse som forhåbentlig kan udnyttes i retning af flere reformer på landbrugspolitikken. Det er ganske vist ikke de tendenser, vi hidtil har set fra et flertal i Parlamentet, men jeg har store forventninger til det kommende sundhedstjek af landbrugspolitikken, der skal danne baggrund for en bredere debat af reformer for landbrugspolitikken.Hurtig godkendelse – væk med forbeholdene!Der er således for mig ikke nogen tvivl om, at Danmark skal godkende reformtraktaten hurtigst muligt, så vi kan komme videre med folkeafstemninger om de danske forbehold, så Danmark kan deltage i fuldt og helt det europæiske samarbejde.